html templates


De 12 Principper


Observer og tilpasse

Zone planer 

I et permakultur projekt skal der laves zone planer. Det gøres ved, at observere vind, sol, temperatur, regn, vand flow og jord. Det er et forsøg på at skabe gode og bæredygtige vækstbetingelser, der bygger på at observere og interagere med alle muligheder.


Naturen vælger altid rigtigt
Eksempel: Planter kan vi kun vælge ud fra den bedste viden - Naturen vælger altid den bedst tilpassede plante. Hvis de planter vi vælger svigter, kan det betyde tilbage til udgangspunktet. Med andre ord, man gætter og håber på det bedste. 

Lade naturen vælge
En anden måde vil være at, så og plante en blanding af planter der kunne være i stand til at vokse på stedet og derefter lade naturen vælge dem der klarer sig godt. Så hvis ønsket er at dyrke frugttræer på et område, skal der plantes forskellige familier og former for frugttræer der på forhånd ser ud til at kunne gro og derefter lade naturen vælge dem der klarer sig godt. På den måde vil der blive produceret et selvbærende mønster af plante guilds, som der kan bygge videre på med flere plante blandinger.

Ukrudt er naturens svar
Uanset hvilke afgrøder der vokser af sig selv er tilpasset stedet og derfor naturlig produktiv. Nogle af de vilde planter "ukrudt" kan være gavnlig på mange måder. De er altid naturens svar på hvilke planter der har de bedste forhold hvor de vokser. Det er derfor vigtigt at "tage et godt kig" på hvilken slags ukrudt der gror, da det fortæller hvilken slags nytteplanter der kan gro. Hvis disse nytteplanter ikke er hensigtsmæssigt for projektet, vil det også give en god idé om hvad der skal plantes i stedet. 

Fange og opbevare energi

Den vigtigste måde at fange og lagre energi er fotosyntese og kulstofkredsløbet. At have multipurpose planter, der vokser overalt, er den mest effektive måde at fange og lagre energi. 

Alle planter lagre energi
Vandrette kanaler vil fange og opbevare vand og energi, overløbsvandet opbevares i en sø eller fiskedam, derfra kan vandet vil genbruge til kunstvanding, med næringsstoffer over hele projektet. Energien lagres i det naturlige biologiske kredsløb i form af levende og død biomasse og det er især planter der lagre energi. Det vigtigste mål for et permakultur projektet er, at designe til at fange og lagre så meget energi som muligt, på så mange måder som muligt.

Alle grønne teknologier sparer fossile brændstoffer
De grønne teknologier er sol til varme og elektricitet, vind til el og vand til flow energi fra tyngdekraften. En masseovn er også et simpelt eksempel på hvordan man kan fange og lagre energi. Der varme i 30 minutter og en termisk masse vil frigive varme resten af dagen. Mange permakultur projekter vil anvende så meget vedvarende energi som muligt og følge de nye teknologiske udvikling nøje.

Alle grønne teknologier er med til at reducerer forurening og spare fossile brændstoffer og al den energi der går til at producere og transportere de fossile brændstoffer til forbrugerne. Biogasproduktion, raket komfur, kan være vigtige elementer for at komme væk fra afhængighed af nettet i en lang dansk vinter med mange dage uden vind og sol.

Få høj udbytte

Alt liv starter med mikroorganismer
Alt starter i jorden med mikroorganismerne, bakterier, alger, svampe, protozoer, nematoder, mikroleddyr, osv. og derfra videre til de synlige regnorme, insekter, små hvirveldyr og endelig til planter og dyr. 

Alt lever i et symbiotisk forhold
Alle i hele fødekæden, fra de mindste til de største, lever i et symbiotisk forhold med alle de andre. Planter vil holde gavnlige mikroorganismer i live ved at fodre dem energi og får næringsstoffer og et biologisk forsvar til gengæld. Planter vokser ikke kun på kvadratmeter overflade som de fleste regner med. Planter vokser især i kubikmeter jord med en levende og produktiv fødekæde der går så langt ned i jorden, som muligt.

Afgrøder i 7 til 9 lag
Det er muligt at dyrke afgrøder i 7 til 9 lag der vokser både over jorden og under jorden. Det gøres ved hjælp af sam plantning af træer, buske, urter, flerårige og etårige afgrøder. Nogle trærødder vil vokse dybt ned i jorden og andre ikke så dybt, andre afgrøder vil have rødder i de øvre lag, så de konkurrerer ikke om jordens næringsstoffer. 
Det mere sandsynligt, at forskellige planter støtter hinanden, år efter år på forskellige måder. Nogle planter kan kun vokser ved siden af andre planter og der er ingen steder i naturen, hvor der kun er voksende én slags plante. 

Mikroorganismerne fodrer planterne med næringsstoffer
Alle levende organisme har brug for den helt rigtige biotop, og alle biotoper udvikler sig over tid til at nå det fulde potentiale for vækst og produktion. Mikroorganismerne fodrer planterne med næringsstoffer, som så ved hjælp af fotosyntese fodrer mikroorganismer med kulhydrater: Et symbiotisk forhold der vil øge og vedligeholde jordens frugtbarhed så længe det ikke bliver ødelagt. 

Brug kompost og kompostte
I Danmark tager det 300 år at få alt dette op at køre i en naturlig skov. Med Permakultur kan noget tilsvarende gøres på 20 til 30 år. Ved at producerer kompost og kompost te, hurtigt voksende støtte planter og jord dække, sammen med en lang række af andre indgreb der vil fremme processen.

Brug alle jordlag
For at opnå et godt udbytte er det væsentligt at skabe gode symbiotiske forhold mellem forskellige planter og alt andet levende, ved bruge randeffekter så meget som muligt. Fange, opbevare og bruge så meget regn som muligt i en dyb veldrænet rodzonen.
Det handler altid om at finde en gensidig gavnlig element kombination. At have en plante blanding der bruger alle jordlag så dybt ned som muligt, for det medfører en mere og mere levende og produktiv muldjord hvor der opnås højere udbytte.

Dyr overalt
Når det kommer til dyr, så er dyr altid en meget vigtig del af det biologiske kredsløb i alle permakultur projekter, så mange forskellige dyr som muligt er vigtigt. Der har altid været en stor mangfoldighed af dyr overalt i naturen, det biologiske kredsløb fungere ikke uden. Især drøvtyggere er meget vigtige for at opnå et godt udbytte og en god biologi i jorden.  

Alle elementer skal have mindst tre anvendelser
At bruge husdyr som integrerede elementer i hele projektet vil øge produktiviteten og reducere arbejde. Brug af flere formål metoder og teknikker, betyder at alle elementer i projektet skal have mindst tre anvendelser, men jo flere jo bedre. 

Et output er altid det perfekte input et andet sted
Det handler altid om at hold øje med den bedste udnyttelse af alle produkter fra dyr og planter. I naturens biologisk kredsløb (genbrugssystem) er et output fra et element altid den perfekte input til et eller flere andre elementer i det biologiske kredsløb.
Det handler altid om at følge naturens biologiske kredsløb for at få et udbytte. Kvaliteten af produkterne er en vigtig side af udbyttet. Langsigtet tænkning handler om at skabe et produktivt selvbærende økosystem, som opbygge mere og mere frugtbarhed i fremtiden.

Påfør selvregulering og accepter feedback

Det du kan dyrke kan du spise
På mange måder, vil et permakultur projekt handle om at tilpasse sig til en ny livsstil, i hvert fald i Danmark. Jeg har boet væk fra strømnettet i mange år i Afrika og det er ikke særlig svært, efter få dage tænker man slet ikke på det og har fundet en ny måde at leve på. 
For permakultur projekter handler det ofte om at skærer ned på udefra kommende produkter, ved at bruge og genbruge. Med ganske få midler kan de fleste i danmark blive meget bedre til at begrænse deres behov for indkøb. Stort set alle kan halvere deres indkøb med permakultur metoder.

Brug byttehandel og deleøkonomi
Hertil kommer, at det altid er en god ide at arbejde sammen med andre mennesker for at finde nye og bedre løsninger. Når nogen har overskud af et produkt kan vi dele, måske kan det blive til "jordbær høst dag for en folkeskolen klassen". Vi har også den traditionelle byttehandel her i Danmark, som handler om at udveksle produkter og tjenester uden penge som mellemled. Er der 14 griseunger i stedet for de 8 der var regnet med, så kan man jo bytte sig til æbler, kartofler eller hvad man nu mangler flere år frem. 

Skal være en integreret del af projektet
Personer i et permakultur projekt skal være en integreret del af projektet, hvis tanken er at være så selvforsynende som muligt. Det handler altid om at have den rette balance i projektet, som det ses i hele naturen. 

I et højproduktiv år, høster, lagrer og bytter vi
Der vil være gode år og dårlige år for de enkelte elementer i projektet. Tag et typisk eksempel som en eg, nogle år vil de ikke producere mange agern, selv om alle dyrkningsforhold synes at være ok, andre år vil de producere meget. 
Det er en naturlig del af livscyklus på enhver flerårig levende organisme. Når et flerårigt element i projektet har et højproduktiv år, høster, lagrer og bytter vi måske til flere år. Sådan er det, vi må acceptere elementernes naturlige livscyklus.

Mange afhængige dele i det samme kredsløb
Med dyr og etårige afgrøder, kan vi arbejde mere direkte for at påvirke og forbedre produktionen fra år til år. Men kun så længe vi holder det biologiske kredsløb kørende 100% optimal og altid husker på at én permakultur projekt, skal ses som en enkelt levende organisme med mange afhængige dele i det samme kredsløb.
Vi kan aldrig presse et produktions element, det vil have negativ indflydelse på alle andre elementer i projektet øjeblikkeligt og i fremtiden. Med andre ord, hvis det biologiske kredsløb er lavet til fungere med 2 grise er det ikke muligt at sætte 4 grise ind, selv om naboen vil betale 5000 kr for hver. Man sætter ikke kun 2 grise mere ind i projektet, man fordobler grisenes indflydelse i projektet. 
Udbyttet vil stige og produkterne vil ændre sig efterhånden som plante succession og opbygning af jordens frugtbarhed skrider frem. Det er en proces, der kræver selvregulering og at man accepterer den feedback der kommer.

Brug og værdsæt vedvarende ressourcer

En mands affald er en anden mands guld
Her i Danmark smider vi mange gode ting ud, jeg aldrig købt nye møbler til mit hus. Jeg ser altid først hvad der er i genbrugsbutikkerne før jeg køber, har de ikke lige det jeg skal bruge så får jeg til at ringe når får det ind. Vi har hent gratis hjemmesider, hvor det ofte er muligt at få mange ting bare for hente det, eller for tage det ned. Det kan være muligt at opbygge en betydelig del af en hus bare fra frit byggemateriale.

Selvforsynings tanken
En stor del af tankegangen bag mange permakultur projekter er at lave en selvforsynende projekt, ved hjælp af vedvarende energiteknologier. Det er muligt at producere strøm og varme nok med sol om sommeren, men der vil ikke være nok det meste af vinteren. Vindenergi kan så producere den energi der er brug for det meste af vinteren, men der vil være mange dage med ingen vind og sol i vinterhalvåret. 
En kombination af sol og vind vil arbejde på de fleste dage og uger i sommerhalvåret år her i Danmark, men vi vil løbe tør for strøm dage endda uger om vinteren, så en form for backup er nødvendig. Batterier kan være en løsning, men der er et behov for en buffer på mindst 10 dage. En dansker bruger 3000 Kwh/år 2/3 af det i vinteren halvåret og 50% af det i januar og februar. Med fire personer i et hus er det 7920 kw i januar og februar eller omkring 130 Kw/dag, så batterier backup vil være meget dyrt.

Reducere forbruget
En stor del af løsningen er at reducere forbruget ved at isolere bygninger, hvilket giver lidt passiv opvarmning. Der kan bruges brænde til opvarmning med raket komfurer og masseovn og der er flere andre muligheder for at skærer ned på forbruget.

Et biogas anlæg er en buffer
Er man på landet så er biogas til elproduktion og varme en løsningen der kan være den buffer, der mangler mellem sol og vindenergi når det er nødvendigt. Det er muligt at opbevare metangas, husdyrgødning, gylle og andre biologiske affaldsprodukter former. Så det vil være til rådighed i løbet af vinteren. Har man de tre energiformer samlet ligner det ikke bare et nul forurenings projekt, det vil være et negativ forurenings projekt, der vil reducere mængden af Co2 og CH4 luften. 

Producere ingen affald

Vær biologisk regenererende
Helt affaldsfri, kan kun betyde at der altid skal anvendes biologisk regenererende metoder og produkter. Alt skal foregå inden for naturens biologiske kredsløb. Reparation og genanvendelse i stedet for at smide ud, det handler om at forlænge levetiden og bruge kun vedvarende energikilder.

Mange vedvarende energiressourcer
De vedvarende energiressourcer kan erstatte behovet for fossile brændstoffer i danske permakultur projekter, men det er en stor udfordring. Biler og maskiner skal i høj grad være elektriske, med strøm fra sol og vind og det giver stadig nogle begrænsninger. 
Vedvarende energiressourcer er dog et område, hvor der er masser af udviklingen i disse år. Traktorer kører på biogas i nogle eksperimentelle projekter i Sverige. Hydrogen er fremstillet af vindkraft, og brændselscelle-teknologien udvikler sig hurtigt. Mange andre forskellige muligheder er på vej og gamle teknologier fra før olie og kul graves frem.

Reducere behovet for energi 
Alligevel er det først og fremmest, et spørgsmål om at reducere behovet for brændstof og energiforbrugende teknologier så meget som muligt. At reducere energibehovet ved at genanvende og forlænge levetiden af alle materialer, er en vigtige del af at være affalds fri. 
Det er de samme principper overalt, et biologisk output er et produkt der altid har en ny og optimal anvendelse og er altid et nødvendigt input et andet sted i det biologiske kredsløb.

Output fra et element er altid et input til et andet element.
Et permakultur projekt skal ses og forvaltes som et "Lukket Biologisk Kredsløb" hvor der ikke er et udefrakommende input og intet affald, kun nye produkter. Som de siger i Indien, "Den første høst fra en ko er gødningen"

Sommer og Vinter
Det store problem er så at finde den bedste og mest effektive udnyttelse af et output gennem hele året. Det kan være let om sommeren, hvor alt vokser. Men om vinteren kan det være vanskeligt da store dele af et permakultur projekt lukker ned for vinteren i Danmark. 
Biogasproduktion, om vinteren til strøm og varme er nok den bedst mulige måde at anvende dyrenes gødning og planteresterne. Omfattende kompostering i efteråret og hen over vinteren vil også være meget vigtigt. Alle slags biomasse skal forarbejdes og lagres i løbet af vinteren for at være klar til foråret. 

Design fra mønstre til detaljer

Brug landskabet muligheder
Permakultur projekt handler om at læse og forstå mønstre i landskabet og derefter designe den optimale løsning som bruger landskabets muligheder på den mest produktive måde. Herunder ses et eksempel, hvor en del af de mange permaculture design værktøjer og metoder er blevet anvendt. 

Permakultur projekt analyse
Et nystartet permakultur projekt der ligger, Latitude 55.898488 og Longitude 9.300631, hvor klimaet er kold til kølig tempereret. Der er et gammelt hus og et værksted, nogle gamle træer fleste; de af dem egetræer. 
  • Arealet Vender næsten nord syd, med en offentlig vej mod nord og en grusvej på den østlige side. (Fig 1) Projekt er virkelig en ¼ af en bakke og grunden er skrånende mod nordøst, med et hul gravet ud til mergel og derefter fyldt delvis op med byggematerialer og andre slags affald..
  • Regnvand løber fra mergel hullet og ned til den offentlige vej mod nord. Et dræning systemet er sat omkring huset, der er førende vandet ud til naboens mark på den østlige side. Forskellen i højde niveau er 5 meter (Fig 2) med mergel hul som laveste punkt når byggeaffald er fjernet.
  • Den dominerende vindretning kommer fra vest. Kold vinter vind er fra nordøst. I vintermånederne er der kun lidt sol, da marken det vender væk fra solen og den øverste sydlige del af marken er omgivet af 10-15 meter høje skov. (Fig 3) Jorden på marken skifter fra ler til sandsten med en pH fra 5.5 til 7.0. (Fig 4) - Se hele plan på engelsk klik her.

Problemet er løsningen
Ovenstående mønstre for et permakultur projekt, give en række faktorer at arbejde med. 
  1. En stor del af den regn falder går til spilde.
  2. Et kompliceret jord kort med nedgravet bygningsaffald,
  3. Marken vender nord væk fra solen,
  4. Kraftig vind fra vest,
  5. Kold vinter vind fra nordøst.
Problemet er løsningen, så mens dette projekt kan ligne mange forhindringer, så giver det også mange muligheder, når der laves de rigtige løsninger. 

Der laves en zone plan
Marken deles op i en sydlig del med lidt sol og læ for vestlig vind og en nordlig del med sol og meget vestlige vind. Zone 2 og 3 er således opdelt efter solen timer og vind. Byggematerialer i zone 1 og zone 2 vil blive fjernet, samtidig med at mergel hullet graves ud til en sø. (Fig 5)

Opsamle og recirkulere
Højbede af forskellige slags bliver lagt på kontur. Vinter stald til dyr er placeret ved siden af søen, som skal være en fiskedam med karper og en naturlig svømming pool. (Fig 6) Kompost produktion er også en del af mainframe design og det første skal startes op da kompost skal anvendes til etablering af hugelbeds der laves på højdekurver sammen med vandrette kanaler lavet til at opbevare og nedsive vand og genbruge næringsstoffer over hele projektet. (Fig 7)

Den vigtigste af de vandkanalerne er den der går forbi drivhuset, solpaneler og gå rundt om huset og værkstedet ud i søen. Kanalen tilbagefører overløbsvand til søen fra 4/5 af projektet. Fra søen kan vand pumpes op til en vandtank på det højeste punkt og anvendes til vanding over hele projektet.  Den lave 1/5 af marken er ikke med i vand omløbs planen. Det skal være adskilt fra resten af projektet og anvendes til sortvand (toilet vand) og gråvand (håndvask, bruser, osv. til underjordisk vanding af frugttræer, hegn, ol.

Tilpas og inkludere i stedet for at adskille

Integreret landbrug med genbrug af vand og næringsstoffer
Det første projekt design jeg lavede i Kalahari i 1985, og var et integreret landbrug med genbrug af vand og næringsstoffer. Det var om at producere frugt, grøntsager, fisk, mælk og fjerkræ i en enkelt landbrugs enhed. Ingen forstod hvad jeg talte om og hvad jeg ville lave. Det er overflødigt at sige, at jeg ikke fik midler til at lave projektet, som kun i et meget begrænset omfang blev etableret med køer, grøntsager og høns omkring et biogasanlæg. Tanken var at samle dyre og plante enheder i et integreret biologisk kredsløb, som understøttede hinanden og derigennem opnåede en højere samlet produktion.   

Alle får en chance for at deltage
Se - Røre - Gøre - Smage: Permakultur projekter skal være åbne for alle interesserede personer og grupper af mennesker, så det bliver velkendt for alle, hvad det er vi laver og hvordan vi gør det, så alle de der ønsker det kan få chance for at deltage.

For alle landbrug og landbrugsskoler
Permakultur projekter kommer til at inddrage alle slags landbrug og landbrugsskolerne på en positiv måde ved at vise, at det er muligt, at lave et langt mere produktivt landbrug ved at genetablere og arbejde med naturen. I Danmark har vi en idé om at lave åbne hus hvor det er muligt. Det betyder, at på nogle bestemte dage er alle inviteret til at komme og besøge en virksomhed. Økologisk landbrug har en meget besøgt dag, om forår hvor køerne lukkes ud på græsmarkerne. Det samme kan gøres for at integrere og informere om et permakultur projekt. 

Udbred kendskabet til permakultur
Det er meget vigtigt at udbrede kendskabet til permakultur, de mange dyrskuer, foreninger og markedspladser er oplagte mål. Internettet giver en god platform for at informere om permakultur projekter ved at uploade videoer, lave hjemmesider, være på Facebook og i ERFA-grupper. Der er mange er kommunikationsteknologier som kan benyttes. Men en god snak med folk, sammen med en smagsprøve, når de kommer forbi er nok det, der virker bedst.

Brug små og langsomme løsninger

Lav en bæredygtig plan for mange år
Små og langsomme løsninger er at se fremad og lave en bæredygtig plan for mange år ud i fremtiden. Det vil handle om at dyrke så mange afgrøder som muligt i samme areal. Opbygning jordens frugtbarhed sker ved at plante træer, for at begynde en plante succession, der vil øge humus, organisk stof, biologien i hele rodzonen, der samtidig bliver 3 til 4 gange så dyb. 

Den langsomme løsning handler altid om at opbygge frugtbarhed
Det vil kun give nogle få afgrøder spiselige afgrøder i begyndelsen og måske ikke virke særlig smart. Men den langsomme løsning handler altid om at opbygge frugtbarhed og finde de rigtige planter og samplante blandinger. Det handler altid om at opbygge en produktiv og mere bæredygtig produktion over tid. Det handler om at have tid til at nyde, eller få tid til at nyde at arbejde med naturen.

Hvad vokser af sig selv
I et permakultur projekt skal der først og fremmest ses på, hvad der vokser af sig selv, "Gå efter de lavthængende frugt". Hvis en plante synes at opfylde kravene til at vokse på et sted eller bare på nogle tomme pletter så skal den plantes, bare for at prøve at se, hvad der sker. 
Jorden skal være dækket med levende planter året rundt. Det første år vil det kun være en årlige dækafgrøder. Men det, som det handler om er, at finde planter og plante blandinger, der er gavnlige der, hvor de er plantet og gavnlig i hele permakultur projektet.
At dyrke så mange forskellige urter som muligt er en god ide, fordi det vil reducere arbejdet med jorden og bidrager til at gøre rodzonen dyber. Det vil så bidrage til at reducere. ofte helt fjerne behovet for vanding.

Hvilke træer klarer sig af sig selv
Det kan være rigtigt at se et permakultur projekt som mange små projekter. Hvor de fleste af dem vil starte i drivhuset. Et eksempel kan være at der skal bruges 5 frugttræer af en eller anden slags og det er ikke helt klart hvilke træer der vil være den bedste løsning. Projektet startes med såning eller plantning af 50 træer af forskellige slags i drivhuset og når de er klar, så plantes de ud de udvalgte steder og så handler det bare om at se, hvilke træer der klarer sig bedst, og så fjerne de andre.

Brug og værdsæt mangfoldighed

Naturen åbne altid en mulighed for det der kan
Hvad ville naturen gøre? Det er ofte det første spørgsmål der stilles når det handler om permakultur. Og svaret er altid, naturen vil åbne døren så alt og alle kan komme ind og få en chance. Enhver plante, der kan etablere sig har en chance for at vokse og producere frø og dermed skabe ny DNA og genetisk diversitet. 

Det er den naturlige udvælgelse
Der er altid nogle af frøene der vil spire frem og vokse, nogle få vil blive til voksende planter der producerer nye frø. Disse frø kan være bedre tilpassede frø og generation efter generation bliver de mere og mere tilpasset stedet hvor de gror. Det er på den måde planter har spredt sig på det meste af planeten. Det er den naturlige udvælgelse. En plante kan lave 10000 frø og hvis bare 1 af disse frø er bedre tilpasset så er det er en kæmpe succes.

Der er skabt en enorm mangfoldighed af planter og dyr
Udvælgelse af gode frø og dyr år efter år gennem generationer på alle egne i alle lande, er den måde vi har fået alle vores afgrøder og dyr. Det ikke den naturlige udvælgelse når landmænd gør det, men det har skabt en enorm mangfoldighed af planter og dyr, der er tilpasset mulighederne på de egne hvor de lever og gror. Antallet af plantearter og dyrearter er vigtig. Det er den biologiske mangfoldighed i et permakultur projekt der skal bærer projektet ind i fremtiden.

Det der er godt for noget er dårligt for noget andet
Nogle elementer i et permakultur projekt vil have gode vækstbetingelser, på samme tid vil andre have dårlige vækstbetingelser, så det, der er godt for noget er dårligt for noget andet. Så hvis produktionen af æblerne er lav et år, kan den samme vækst faktor giver mange nødder det samme år.

Æbletræer der passer ind i økosystemet og derfor gror af sig selv
Eksempel: Jeg har kigget på de vilde æbletræer her omkring. Nogle af dem vokser meget godt og nogle få træer producerede også en god æble. Jeg vil tage frø, og nogle af dem vil sikkert voksende godt, da de jo er tilpasset denne egn. Men jeg ved ikke hvilken slags æbler jeg får når et æbletræ vokser fra frø. Jeg kan også lave stiklinger fra modertræet og så ved jeg, hvilken æble, der kommer ud af det.
Jeg kan også lade en gren af frøplanterne vokser for at se om det bliver gode eller endnu bedre æbler. På den måde jeg vil bruge mangfoldighed til at lade de æbler udvikle sig godt og passer bedst til den egn, hvor de er plantet. Det vil fremme udviklingen af gode æble træer, der passer ind i økosystemet og derfor gror af sig selv uden pasning og pleje; de er tilpasset denne egn og er en del af den naturlige balance.

Brug ændringer og værdsæt det marginale

Find eller skab det bedste sted for alle elementer
Det handler altid om at finde de mest produktive og smarte steder at placere dyr, fisk, kompost, så alt hænger samme. Vi forstår alle at det er vigtigt at finde det helt rigtige sted til bistaderne hvis der skal produceres honning. Det samme gælder for alle andre elementer, hvor det også altid handler finde eller skabe det bedste sted, for at opnå god produktion. 

Der lever planter og dyr overalt i naturen
Der findes perfekte vokse betingelse i marginalezonerne mellem forskellige enheder i et permakultur projekt, hvor både planter og dyr vil trives. Det er vigtigt at huske på, at der lever planter og dyr overalt i naturen, der er ikke pludselig et tomt sted, med ingenting.

Fordi det er det bedste sted for disse elementer
Vind om vinteren og fuld sol over 15 timer om dagen om sommeren på åbne arealer. Det skal værdsættes og udnyttes til vindmøller, solceller, solvarme, drivhus, mistbænke og sol elskende planter, fordi det er det bedste sted for disse elementer, hvis de tilpasses de rigtige løsninger. At skabe ændringer og marginaler overalt i et permakultur projekt er vigtigt. 

En mere produktiv overlapninger, som er et mikroklima
Med en fiskedam forlænges kanterne for at få mere virkning og flere ændringer mellem vand og jord, som er den mest frugtbare marginal der findes. Også at dyrke afgrøder i lag, skaber ideelle forhold for elementer, som trives godt i en skov, hvor der er skyggeeffekt. Ændringer eller effekten af ændringer er virkeligheden et mikroklima. En mere produktiv overlapninger eller skift mellem naturlige forhold. Jo mere ændringerne glider ind over hinanden, jo flere forskelle, der kan skabes i projektet, jo bedre vil det være.

.

Bruge kreativitet og reagere på forandringer

Hvad nu hvis???
Man kan se alle former for landbrug også permakultur som kontrafaktiske. Du kan altid stille spørgsmålet, "hvad nu hvis" jeg havde gjort dette? - Jeg forsøger dette? - Det regner for meget? Osv., osv., i en lang uendelig af tilpasning til ændringer og succession.

Det handler om succession
Et permakultur projekt handler om succession år efter år, som skaber de forhold der giver de bedste muligheder for at bevæge sig hen imod mere og mere produktive og selvbærende projekter. Det starter med design af vandrette kanaler, hugelbeds, såning hurtigt voksende kvælstoffikserende og andre produktive enårige planter at forbedre jordens kvalitet. 

Udvide rodzonen og forbedre jorden
Samtidigt hurtigtvoksende kvælstoffikserende stauder, buske, træer der bruges til klippe og smide; stævning, stævningsskov alt sammen for at udvide rodzonen og forbedre jordens kvalitet og dermed mulighederne for fødevareproducerende planter. Der skal laves kompost og kompost te for at få den rigtige mikro organiske balance tilbage i jorden. Det handler om at starte en process der år efter år i vil bringe forandringer og forbedringer med nye muligheder.

Observere, interagere og reagere hele tiden
Det er hele tiden et spørgsmål om at observere, interagere og reagere på enhver form for udvikling, god eller dårligt. Alle tomme steder kan bruges og skal bruges til noget, for det gør naturen altid. Alle uønskede elementer, dyr eller plante, kan udskiftes og udkonkurreres af gavnlige dyr eller planter. Det handler om at dyrke de nytteplanter der vil gro af sig selv, eller de planter der vil være nyttige i projektet på et tidspunkt senere i succession. Utallige nicher vil kunne blomstre op og der vil være behov for en reaktion der vil vende nicher i en gavnlig retning.